Danish Shipping Academy

Se Danish Shipping Academys hjemmeside her

For at kunne give medlemmernes shippingtrainees de bedst tænkelige kompetencer, tilbyder Danmarks Rederiforening den internationale shippinguddannelse ”The Commercial Shipping Program” på Danish Shipping Academy.

I løbet af det 2-årige uddannelsesforløb vil de bl.a. få en bred forståelse for shippingbranchens økonomiske og juridiske aspekter. Desuden vil de få den nødvendige grundlæggende viden om skibsteknologi, regulativer og lasttyper og bliver certificeret i ”farligt gods transport”.

Deltagerne lærer at planlægge og gennemføre resultatskabende forhandlingsforløb og anvende situationsbestemte kommunikationsmetoder. De får forståelse for kulturelle forskelligheders indflydelse på deres arbejdsrelationer og lærer hvordan de kommunikerer effektivt på tværs af forskellige kulturer.

Med andre ord får deltagerne på ”The Commercial Shipping Program” redskaberne til at kunne agere i den maritime verden.

Uddannelsen indeholder tre tilstedeværelsesmoduler på et kursussted i Danmark af 5 - 10 dages varighed. Imellem modulerne gennemføres webbaseret undervisning i Maritime Law og Economics, som afsluttes med skriftlig eksamen. I slutningen af uddannelsen gennemføres en ”case-study” indenfor et af disse fagområder. Undervisningen foregår på engelsk.

Ud over at opnå faglig viden på højt niveau får deltagerne mulighed for at etablere et bredt netværk og få kendskab til de øvrige segmenter i branchen.

Uddannelsen er privat og er derfor ikke tilskudsberettiget.

Prisen for det samlede uddannelsesforløb på ”The Commercial Shipping Program” er for 2016-18 holdet kr. 75.000 excl. moms og inkluderer undervisningsmaterialer samt ophold og fuld forplejning på de tre tilstedeværelsesmoduler.

Kontakt

  1. Bent Bergsten
    Uddannelseskonsulent, Danmarks Rederiforening
    Mobil:  +45 4019 0886
  2. Lene Birk Iversen
    Uddannelsesassistent, Danmarks Rederiforening
    Telefon:  +45 3348 9251

Vidste du..

...at der er beskæftiget 11.000 personer i Danmark inden for opsætning og servicering af vindmølleindustrien, og at tallet er vokset 32 % siden 2010? Læs mere her