Erhvervspolitisk afdeling
Erhvervspolitisk afdeling varetager medlemsrederiernes branchemæssige interesser over for de politiske organer og offentlige myndigheder samt generel informationsvirksomhed. Afdelingen holder sig ajour på tiltag inden for områder, der har betydning for medlemmernes virksomhed: international skibsfartspolitik, erhvervspolitik, skatte- og afgiftspolitik mv. Afdelingen informerer medlemmerne om aktuelle emner og fremfører medlemmernes synspunkter i de relevante organer.
Afdelingens opgaver i relation til international skibsfartspolitik, herunder bl.a. konkurrencespørgsmål og markedsadgang, varetages gennem tæt kontakt til Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og de internationale søfartsorganisationer. I forhold til de danske politiske organer er hovedopgaverne at sikre erhvervsøkonomiske rammer med høj konkurrenceevne for dansk søfart og skibsindustri. Spørgsmål vedrørende skibsbygning og subsidiepolitik indgår ofte som nogle af de væsentlige emner.
