(Debug: login:displayname= login:id=)

EU harmoniserer reglerne for adgang til mobiltelefoni til søs

Europa-Kommissionen har vedtaget nye regler, som skal gøre det nemmere for passagerer og besætningsmedlemmer på skibe i EU's territorialfarvand at foretage mobiltelefonopkald eller sende og modtage tekstbeskeder, når de befinder sig uden for landbaserede mobilnets rækkevidde. Med de nye regler vil der ske en harmonisering af de i alt 27 forskellige nationale regelsæt om mobilnetdækning om bord på krydstogtskibe, fragtskibe og færger.

Det følger af Kommissionens afgørelse, at der garanteres adgang til GSM-frekvenser, som har forbindelse til et landbaseret hovednet via satellit. Samtidig henstiller Kommissionen til, at EU-landene liberaliserer deres tilladelsesordninger på en sådan måde, at enhver udbyder af tjenester om bord på skibe, der har opnået tilladelse i ét land, kan udbyde tjenester i de øvrige EU-landes territorialfarvande uden at skulle søge om yderligere tilladelser.

EU-medlemslandene har 12 måneder til at sikre implementering af de nye regler. Rederiforeningen hilser initiativet velkommen.
 

(Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen po@shipowners.dk eller direkte telefon 33 48 92 07)

19/03/10