Luftforurening
Skibstrafikkens bidrag til luftforureningen består primært af kvælstofoxider (NOX), svovloxider (SOX) og partikler.
FN’s søfartsorganisation IMO’s miljøkomité har besluttet at reducere udledningen af SOX og NOX fra skibsfart ganske betragteligt. Frem til 2015 skal svovlindholdet i skibsbrændstof falde til 0,1 procent i Nordsøen og Østersøen i de særlige "emissions-kontrol" områder (ECA). Det er en reduktion på mere end 90 procent i forhold til 2009. Fra 2015 vil svovludledningen fra skibe således være væsentligt reduceret i mange kystnære områder, idet der også forventes at blive etableret ECA områder i andre dele af verden - blandt andet i Middelhavet og indenfor en afstand af 200 sømil fra USA's og Canadas kyster.
Globalt bliver den gældende grænse på 4,5 procent svovl i skibsbrændstof også reduceret med næsten 90 procent og vil i 2020 være reduceret til 0,5 procent. Det er tilfredsstillende, at det atter er lykkedes IMO at få vedtaget internationale regler på miljøområdet. Dog betyder de nye ambitiøse regler, at rederierne står overfor en stor udfordring økonomisk såvel som teknisk. Det er afgørende, at de nye olietyper, der fremover kræves til skibene, er til stede i de nødvendige mængder, kvaliteter og til konkurrencedygtige priser.
Lignende regulering er kommet på plads for at reducere udslippet af NOX fra skibes motorer. Her gælder reguleringen globalt, og alle nye skibsmotorer skal leve op til gradvist skrappere krav til udledningen af NOX. Også for NOX er der planer om at etablere et emissions-kontrol område i Østersøen, hvor nye skibe, der sejler i dette farvand, skal leve op til væsentligt lavere grænser, der er næsten 80 procent lavere end for skibe, der sejler i området i dag.
Partnerskab for Renere Skibsfart
Rederiforeningen indgik tilbage i december 2008 et partnerskab med Miljøstyrelsen om Renere Skibsfart. Partnerskabet har blandt andet til formål at nedsætte skibsfartens udledning af miljøskadelige stoffer betragteligt. Målet er ikke til at tage fejl af: Danmark skal være foregangsland, når det gælder renere skibsfart i fremtiden.
Nyheder fra Partnerskab for Renere Skibsfart
Konference den 31. maj 2010 Morgendagens brændstoffer, udfordringer og muligheder. Læs mere om konferencen og download præsentationerne her.
Læs her handlingsplanen for 2010 - 2011.
Se vedhæftede artikel og foto af scrubberen Tor Ficaria
Rederiforeningen og Miljøstyrelsen forlænger partnerskabsaftalen til 2011
Læs mere om partnerskabet på Miljøstyrelsens hjemmeside ecoinnovation.dk.
Kvælstofreduktion
Som et projekt under Partnerskab for renere Skibsfart, som Rederiforeningen har indgået med miljøstyrelsen, har MAN Diesel & Turbe sammenmed Danisco A/S fundet og testet et hjælpestof, en såkaldt emulgator, der gør det muligt at blande vand i marin gasolie.
Metoden er dog stadig på et tidligt stadie og skal i de kommende år videreudvikles.
Læs hele projektets rapport her:
http://www.mst.dk/Publikationer/Publications/2011/09/978-87-92779-30-4.htm
Læs mere om Partnerskab for Renere Skibsfart her:
http://www.shipowners.dk/politik/miljoeogklima/miljoe/luftforurening/
Projekter
Her kan du læse om de projekter og arrangementer, som blev afsluttet og afholdt i 2009.
Ship emissions and air pollution in Denmark, DMU undersøgelse
Workshop om lavsvovlolie, 23/9 2009 - referat
Interview med vicedirektør i Miljøstyrelsen Anne-Marie Rasmussen og vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen i MILJØDANMARK, NR. 1, FEB. 2009
