Rådgivning og konfliktløsning
Arbejdsmarkedsafdelingen yder løbende rådgivning indenfor det arbejds- og ansættelsesretlige område, fx vedrørende overenskomstfortolkning, barsel, ferie, ligebehandling, konkurrenceklausuler, opsigelse samt udformning af ansættelseskontrakter.
I tilknytning hertil varetager afdelingens advokater medlemmernes interesser i forbindelse med tvisteløsning, herunder førelse af sager om fortolkning af overenskomster og i sager om individuelle ansættelsesforhold. Rederiforeningen fører således sager for medlemmerne både ved domstolene, faglig voldgift og Arbejdsretten.
